23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Flere besparelser på vej til de ældre

Halvdelen af alle kommuner forventer flere besparelser på ældreområdet i 2012 i forhold til 2011. Det siger landets ældrechefer i en ny undersøgelse om kommunernes budgetter. Nedskæringerne ærgrer formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor. Det oplyser FOA, der har fået Epinion til at lave en undersøgelse.
Advertisement

"Jeg synes ærlig talt ikke, at kommunerne kan være bekendt at blive ved med at skære ned for servicen til nogle af de svageste i vores samfund. Ældreplejen har stået for skud i flere år nu, og man skulle tro, at vi havde set tilpas mange nedskæringer. Men vi har åbenbart kun set toppen af isbjerget," siger Karen Stæhr.

Advertisement

Udmeldingerne om nye besparelser på næste års budgetter kommer, selvom knapt halvdelen af ældrecheferne vurderer, at serviceniveauet allerede er blevet lavere det seneste år, eller vil blive lavere i løbet af i år.

Næsten 9 ud af 10 af de ældrechefer, der har sænket serviceniveauet overfor de ældre, siger i undersøgelsen, at serviceniveauet er blevet sænket ved mindre rengøring. Og næsten halvdelen peger også på, at der udføres færre opgaver hos de ældre, og at personalet har kortere tid til at udføre opgaverne.

Advertisement
Klar tale

"Det er meget klar tale, vi her hører fra ældrecheferne i kommunerne. Væk er politikernes retorik om nulvækst. I stedet tegner der sig et billede af nedskæringer på de helt basale velfærdsopgaver," siger Karen Stæhr.

Selvom der i løbet af de seneste år er blevet færre ansatte pr. ældre, vil der også til næste år komme en lavere normering. Godt en tredjedel af alle kommuner forventer, at der til næste år vil blive færre ansatte pr. ældre.

Advertisement

Undersøgelsen af kommunernes budgetter er foretaget af Epinion for FOA i juni 2011. 64 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.048|instance-web02